Sang teambuilding

Sjovt indslag i kursusdagen eller som optakt til firmafest

Sang Teambuilding

Txt © Guco

Teambuilding med sang

Sang er et populært og praktisk redskab til musikalsk teambuilding, fordi det ikke stiller store krav til lokationen eller deltagernes forudsætninger og påklædning. Derfor kan det f.eks. fint anvendes som optakt til firmafesten.

Særligt gospel-genren udmærker sig med sine ofte iørefaldende melodier og enkle tekster, der gør det muligt på kort tid af
få “musik i lokalet”. Dertil kommer gospelmusikkens smittende energi og glæde, som appellerer til de fleste.

Beskrivelse af et teambuilding-arrangement med sang

Længden på et sang teambuilding arrangement kan variere i forhold til gruppens størrelse og jeres ønsker m.m., men generelt anbefaler vi fra 30 til 90 minutter. Hvis man har mere tid til rådighed og større ambitioner, anbefaler vi i stedet kor teambuilding.

Det er bedst, hvis lokationen har god plads til, at man kan bevæge sig, men bort set fra det, kan det næsten foregå alle steder; i en kantine, parkeringskælder, et auditorium, foredragssal, mødelokale, kirke m.v.

Et sang teambuilding arrangement indeholder typisk opvarmning af instrumentet, som i dette tilfælde er kroppen. Her bliver deltagerne rystet sammen og laver forskellige fysiske opvarmningsøvelser. Herefter guides igennem enstemmige og flerstemmige sange. Som regel kobles sangen med klap eller trin, så hele kroppen kommer i sving.

Seancen kan munde ud i, at man laver en minikoncert for kollegerne eller en lydoptagelse. Eller man kan vælge at fokusere på den gode fælles oplevelse – processen frem for produktet.

Vi garanterer et arrangement med energi, smittende livsglæde, latter og sved på overlæben. Kontakt tlf. 26390926 eller info@guco.dk for info og booking af sang teambuilding.

 

Sang teambuilding med Heidi (foto)

Sang teambuilding med Heidi

Heidi er konservatorieuddannet sanger og har undervist ved utallige workshops og sang teambuildings over hele landet.

Der opstår en særlig energi og stemning, når Heidi på få minutter får en stor gruppe mennesker op ad stolene og i gang med at bruge stemmerne.

Heidi har en smittende energi og glæde, som giver et perfekt indspark på en teambuildingdag i firmaet, til festen, i koret/vokalgruppen eller til dit specifikke arrangement.

Udover som instruktør er Heidi også en efterspurgt sanger, solist og sangunderviser. Hun er korleder af en prisvindende vokalgruppe og gospelkor. Hun er desuden sanger i Danmarks bedste gospelkor Gunnertoft Gospel Singers.
Kontakt os på tlf.26390926 for booking af sang teambuilding med Heidi.

– – –

Heidi levede i allerhøjeste grad op til vores forventninger og meget mere end det. Det var en fantastisk start på vores aften! Vi ku sagtens ha blevet ved en time mere 🙂
Ja, det har vi altså meget svært ved at tro, at det kan gøres bedre. KÆMPE STORE ROSER TIL HEIDI!!
Med venlig hilsen Randi Hvoslef Stjerne – Sikringskonsulent/ SafeGroup     



Ring og hør nærmere

2639 0926

Facebook Pagelike Widget

© Copyright Guco

Website af Mediamax